Bevtofts købmandsbutik åbnede sidste lørdag. Der var næsten tale om en royal åbning, da Bevtofts All Star kor sang og formanden for købmandsforretningens støtteforening, Michael Fleischer, holdt tale.
Det skriver Ugeavisen Midtsyd.
Freja Kristensen klippede den røde snor. Der var desuden morgenbrød og kaffe til alle, mens børnene senere på formiddagen kunne deltage i en sangkonkurrence og få malet deres ansigt. Om aftenen var der helstegt pattegris og kartoffelsalat.